Dansk landsholdsstjerne gift

En fremragende EM-slutrunde er slut for Jens Stryger Larsen, men umiddelbart efter EM blev landsholdsstjernen gift med sin kæreste Emilie Sylvest

Jens Stryger Larsen har været i den syvende himmel sommeren over. Foto: Pool via REUTERS/Naomi Baker/Scanpix
Jens Stryger Larsen har været i den syvende himmel sommeren over. Foto: Pool via REUTERS/Naomi Baker/Scanpix
Udgivet Opdateret

Hvis man hedder Jens Stryger Larsen, så bliver sommeren 2021 nok svær at matche.

Den danske landsholdsstjerne spillede en afgørende rolle i Danmarks vej til en EM-semifinale, men selvom EM-trofæet udeblev, så har successen på hjemmefronten om muligt været endnu større.

Den danske højreback er nemlig blevet gift umiddelbart efter EM med Emilie Sylvest.

Det skriver Ekstra Bladet.

Parret mødte hinanden i 2014 - og da Jens Stryger Larsen kort efter flyttede til Østrig for at udleve fodbolddrømmen flyttede Emilie med.

Flere dage i spil

På grund af EM-slutrunden har landsholdsbacken og konen været nødt til at lægge sig fast på flere datoer. 

Parret opererede med to datoer - men de oplyser, at alle gæster tog planlægningen i stiv arm.

Garnisonskirken i København dannede rammerne om det sagnomspundne 'ja', mens festen foregik på det kendte Kokkedal Slot i Hørsholm.

- Jeg har fulgt Jens hele vejen under dette fantastiske EM. Dog var jeg ikke med på Wembley. Så jeg sørgede for, det hele spillede, inden EM gik i gang, så jeg ikke skulle tænke på noget under slutrunden og derfor kunne nyde det fuldt ud, lyder det fra Emilie til EB.

Det nye ægtepar skulle have været gift allerede sidste år, men det satte coronakrisen en stopper for.

Powered by Labrador CMS