Szhirley klar til komik

Til foråret springer Szhirley ind på revyscenen i Aarhus

Udgivet Opdateret

Sanger, skuespiller og smykkedesigner. Szhirley kan lidt af hvert, og hun har tidens løb kastet sig ud i mange forskellige genrer.

Og til foråret står der Aarhus Revyen på programmet, hvor hendes komiske talent skal stå sin prøve.

– Jeg har tidligere lavet ’Tam Tam i Tivoli’, så jeg glæder mig til at tage fat i revy igen, fortæller hun til Kendte.dk.

Blander revy og satire

Revyen skal spille fra ultimo marts 2023 på Hermans i Tivoli Friheden, og hun bliver bakket op af Henrik Kofoed, Carsten Svendsen, Christine Astrid og Mikkel Schrøder.

Sammen vil de optrædende diske op med nyt materiale mikset til en skøn blanding af klassisk revy og satire.

– Så her i december står den mest på hygge, gløgg og klejner, og så får jeg så et travlt nyt år, siger Szhirley, der ved siden af udfoldelserne på scenen også er smykkedesigner i sit eget firma ’ Dropps By Szhirley’.

Szhirley kaster sig ud i revygenren.
Szhirley kaster sig ud i revygenren.
Endnu engang skal hun være sjov på scenen.
Endnu engang skal hun være sjov på scenen.
Powered by Labrador CMS