Annonce
Stor skuespiller er død
Blev internationalt kendt efter sin rolle i filmen 'Døden i Venedig'
Annonce
Den svenske skuespiller og musiker Björn Andrésen er død i en alder af 70 år.
Andrésen blev internationalt kendt som "verdens smukkeste dreng" efter sin rolle i filmen "Døden i Venedig" fra 1971, instrueret af Luchino Visconti.
Hans liv og karriere blev senere skildret i dokumentaren "Verdens smukkeste dreng" fra 2021.
Annonce
Det skriver Aftonbladet.
Et 'modigt menneske'
Dokumentarens instruktør, Kristian Petri, bekræfter dødsfaldet og beskriver Andrésen som et modigt menneske.
Andrésens liv var præget af både succes og tragedier, og han har tidligere udtalt, at berømmelsen som teenager havde sine omkostninger.
Dokumentaren blev til over flere år, hvor Andrésen selv fik mulighed for at fortælle sin historie, skriver Aftonbladet.