Skuespiller død i sin lejlighed
Venner og kolleger er i stor sorg
Den erfarne karakterskuespiller Jon Korkes er død i en alder af 80 år.
Han døde fredeligt i sin lejlighed nytårsaften i New York, USA.
Det bekræfter hans kusine, Nancy Drinkwater, over for mediet 'Hollywood Reporter'.
Jon Korkes er blandt andet kendt for sine roller i filmene 'Catch-22', 'Little Murders' og serien 'Oz'.
Korkes medvirkede også i film som 'Cinderella Liberty', 'The Day of the Dolphin' og 'The Front Page', samt i tv-serien 'Law & Order: Criminal Intent'
Det skriver Hollywood Reporter.
Undervisning
Jon Korkes er født og opvokset i delstaten Massachusetts i USA.
Ud over sin skuespillerkarriere underviste Korkes de sidste 17 år på Stella Adler Studio of Acting i Manhattan, New York.
Han bragte sin omfattende erfaring fra film, tv og teater ind i undervisningen og var kendt for sin passion for at lære fra sig.
Korkes arbejde blev værdsat af både kolleger og studerende, som han mødte med stor entusiasme og engagement.