Raser efter rygter om Frederik

Rygterne om en romance mellem kronprinsen og en tidligere model sætter nu gang i trusler om søgsmål

Den mexicanske jetsetter og tidliger model Genoveva Casanova raser over den omtale hun onsdag har fået i det spanske magasin Lecturas. 

Her viser mediet billeder af hende på tur i Madrid med kronprins Frederik, hvor bladet insinuerer, at de har en romantisk relation. 

Får 24 timer

Gennem en spansk advokat kalder hun mediets påstande falske, og hun beder således mediet rettet oplysningerne på dets digitale platforme indenfor 24 timer. 

Derudover beder hun mediet gøre det samme i papirudgaven af ugebladet inden for syv dag. 

I en udtalelse til det spanske magasin Hola fortæller hun, at hun ikke har en romantisk relation til kronprinsen. 

Kongehuset nægter detaljer

Det danske kongehus har ikke villet komme med en forklarende kommentar til Lecturas, som oprindeligt udgav artiklen med billederne. 

- Vi har i årevis opretholdt en politik om ikke at kommentere eller bekræfte nogen detaljer relateret til private forhold. Derudover vil vi gerne understrege vores forpligtelse til at respektere privatlivets fred for medlemmer af den kongelige familie, herunder kronprinsen, lyder det fra det danske kongehus i udtalelsen til det spanske medie ifølge Ekstra Bladet

Kronprinsen er havnet midt i en mediestorm efter det er kommet frem, at han har på tur med en mexicansk jetsettet.
Powered by Labrador CMS