Død kun 26 år gammel 

Hun opvarmede for bands som One Direction og Fifth Harmony 

Offentliggjort

Den amerikanske sangerinde Camryn Magness er død i en alder af 26 år.

Det skriver hendes familie i et opslag på hendes instagram. 

Hun blev kendt for at have turneret med store navne som One Direction og Fifth Harmony.

Ifølge flere medier, herunder NME og People, mistede hun livet i en ulykke på et elektrisk løbehjul den 5. december.

Det skriver Ekstra Bladet.

Skrev pladekontrakt som 9-årig 

Camryn Magness blev først kendt på YouTube hvor hun viste sin forkærlighed for musik. 

I 2008, da Magness var 9 år gammel, skrev hun kontrakt med pladeselskabet 5280 Media.

Dette førte til opvarmningsoptrædener for stjerner som Greyson Chance og Cody Simpson. 

Hun efterlader sig sine forældre, to søskende og sin forlovede, Christian Name.

Powered by Labrador CMS