Chuck Norris er død
Chuck Norris havde en stor passion for kampsport, og han har medvirket i en lang række film og tv-serier
Den amerikanske actionskuespiller Chuck Norris er død.
Han blev 86 år. Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP.
Passion for kampsport
Norris har medvirket i en lang række film og tv-serier i sin karriere.
Da han forlod det amerikanske flyvevåben efter blandt andet en udstationering i Sydkorea i 1962, var han ikke sen til at kaste sig over sin store passion - kampsport.
Debut i 60'erne
Han åbnede hurtigt sin første karateklub og blev i de efterfølgende år en af USA's mest vindende karateudøvere.
I slutningen af 60'erne spillede han for første gang med i en film, da han fik en lille rolle i Dean Martin-filmen "Matt Helm og de hårde drenge".
Største stjerne
I 1972 fik han sin første store rolle, da han spillede over for kampsportsfænomenet Bruce Lee i filmen "Dragen slår til igen".
Efterfølgende blev han kendt som en af USA's største actionstjerner.