Deler rørende hyldest til dronning Silvia
Prinsesse Madeleine reagerer efter en uforglemmelig aften og fest i Stockholm
Det var med en stor del af den svenske kongefamilie til stede, da der onsdag aften var inviteret til kæmpe fest på Tyrol i Stockholm.
Helt præcis til forestillingen "Mamma Mia! The party", til fordel for velgørenhedsorganisationen World Childhood Foundation og til ære for dronning Silvia, der står bag den.
Og efterfølgende har prinsesse Madeleine, der i flere år har været aktiv i World Childhood Foundation bragt en rørende hyldest til sin mor.
"En uforglemmelig aften med Mamma Mia The Party for at fejre mor – vores helt egen 'Dancing Queen'.
Mor - du er en ildsjæl uden sidestykke. Og har været det i 50 år. Det varmer mit hjerte at se, hvordan alle gæsterne samledes omkring din hjertesag og valgt at støtte, " skriver hun i et opslag på Instagram.
Benedikte og Nathalie var der
Opslaget indeholder også en lille serie billeder fra aftenen, som i øvrigt havde dansk islæt.
Blandt gæsterne var nemlig prinsesse Benedikte og også den ene af hendes døtre, prinsesse Nathalie.