-Det er ondt og ulækkert

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skriver Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag

Offentliggjort

Sabrina Carpenter kritiserer Det Hvide Hus

Sabrina Carpenter kritiserer Det Hvide Hus for at bruge hendes sang i en kontroversiel video.

Videoen viser ICE-razziaer med Carpenters musik uden hendes samtykke.

Carpenter kalder videoen ond og ulækker og afviser at støtte den umenneskelige dagsorden.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den amerikanske popsanger Sabrina Carpenter tager tirsdag afstand fra, at Det Hvide Hus har brugt en af hendes sange i en video, der viser razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Offentliggjort mandag 

Videoen blev offentliggjort mandag og viser Carpenters sang "Juno" fra 2024 spille over optagelser af agenter fra ICE, der blandt andet lægger personer i håndjern.

- Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, skriver Carpenter i et svar til Det Hvide Hus' opslag.

"Short n' Sweet" besked 

Abigail Jackson, der er talskvinde for Det Hvide Hus, svarer:

- Her er en "Short n' Sweet" besked til Sabrina Carpenter: Vi vil ikke undskylde for at deportere farlige, kriminelle, ulovlige mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile fra vores land. Enhver, der forsvarer disse syge monstre må være "stupid, or is it slow"?

Sabrina Carpenter udgav tidligere på året albummet "Man's Best Friend" med singlen "Tears", som hun optrådte med til MTV Video Music Awards den 7. september i New York. (Arkivfoto).

"Short n' Sweet" henviser til Sabrina Carpenters album af samme navn, der udkom sidste år. 

"Stupid, or is it slow" henviser til en linje i singlen "Manchild", som Carpenter udgav tidligere på året.

Ikke den eneste 

Flere andre artister har protesteret mod, at USA's præsident, Donald Trump, og hans brug af deres musik.

Den amerikanske sanger og guitarist Kenny Loggins krævede for nylig, at en video, som præsidenten havde lagt op, brugte hans hit "Danger Zone" fra filmen "Top Gun" fra 1986.

I videoen fremstod Trump ved hjælp af AI-genereret indhold som en jagerpilot, der kastede afføring på politiske modstandere.

Celine Dion og Beyoncé

I 2024 fordømte sangeren Celine Dion brugen af hendes sang "My Heart Will Go On" i en kampagnevideo. Beyoncé reagerede tilsvarende på brugen af hendes sang "Freedom" sidste år.

Sabrina Carpenter udgav tidligere på året albummet "Man's Best Friend". Hun afsluttede i november sin verdensturné, "Short n' Sweet Tour".

Powered by Labrador CMS