Baby-bøvl: Go’ Morgen-vært forlænger barsel

Lisbeth Østergaard forlænger sin barsels-orlov. Foto: Facebook
Udgivet Opdateret

Lisbeth Østergaard skulle være vendt tilbage til Go’ Morgen Danmark i starten af februar – men indkørings-bøvl med sønnen får hende til at forlænge sin barsel

Det var ellers meningen, at Lisbeth Østergaard skulle vende tilbage til skærmen som vært for Go’ Morgen Danmark i begyndelsen af februar. Men tv-værten har forlænget sin barsel, skriver Her og Nu.

– Der har været nogle indkøringsvanskeligheder med min søn, så sådan kom det ikke til at gå, siger hun til ugebladet.

Sønnen Viggo blev født i marts sidste år og er altså næsten et år gammel. Han er tilsyneladende ikke helt tilfreds med at skulle passes af andre end mor og far.

Heldigvis er Lisbeths arbejdsgiver forstående, så der er ingen problemer med den forlængede barsels-orlov.

Powered by Labrador CMS