Kæresten hårdt ramt af skandale

Jes Dorph-Petersens kæreste har haft det svært under sagen mod ham

Udgivet

Det er ikke kun den tidligere TV2-vært Jes Dorph-Petersen som har haft det svært under den langstrakte sag mod ham, skriver seoghoer.dk.

Også kæresten Maise Haurholm har været hårdt ramt af beskyldningerne om de sex-overgreb, som Jes Dorph angiveligt skulle have begået. 

Jes Dorph-Petersen med kæresten Maise Haurholm, som har været en stor støtte for ham.

Beskyldninger, som førte til, at han blev smidt ud af TV2 i december 2020.

Ramte hende

– Det er hævet over enhver tvivl, at den faglige udskamning af mig også har ramt hende. Hun hører simpelthen ikke fra arbejdspladser, der tidligere ringede til hende som en af de første. 

– Det er simpelthen så dumt og grusomt, at hun også skal betale for, at nogen har stemplet mig ud, siger Jes Dorph-Petersen i bogen ”Kollaps”, som er skrevet af hans tidligere TV 2-kollega Claus Elgaard.

Stærkt presset

62-årige Maise, der arbejder som sminkøse, kan berette, at hun ikke kunne sætte tre ord sammen, fordi hun følte sig presset.

Jes Dorph-Petersen roser dog sin kæreste i høje toner, fordi hun altid har været der for ham.

- Hun har været den klippe, som jeg kunne støtte mig til, mens alt andet kollapsede, beretter den kendte TV2-vært.

Powered by Labrador CMS