Zangenberg om søn: Meget påvirket

På Instagram fortæller iværksætteren om tiden før og efter fødslen af sin lille søn. En tid, der har budt på både hormonelle rutsjeture og overvældende lykke

Udgivet Opdateret

Den kendte skuespillerinde og iværksætter Julie Zangenberg indtog tidligere på måneden sit livs rolle, da hun blev mor for første gang.

Sammen med sin forlovede, gourmetkokken Andreas Bagh, har hun nemlig fået en lille søn. Og det er en stor drøm, der er gået i opfyldelse for parret, fortæller hun i en række stories på det sociale medie Instagram.

– Det (fødslen, red.) gik godt. Men det var en vild oplevelse! Han lå på en bestemt måde, så jeg blev nødt til at føde ham ved planlagt kejsersnit, fortæller Julie Zangenberg og fortsætter:

– Jeg var nervøs inden fødslen. For nu kommer der et lille menneske, som vi har ansvaret for. Men Andreas var super god som støtte, fortæller hun videre.

I sine stories fortæller den 32-årige stjerne også om den første tid som nybagt mor.

– I dagene efter fødslen blev jeg – som man kan opleve – påvirket rigtig meget af hormonerne i kroppen. Jeg var vildt lykkelig og helt rundt på gulvet. Men jeg kunne også blive sindssygt ked af ud af det blå, fortæller hun åbenhjertigt.

Ikke dømme andre

Julie Zangenberg understreger, at hun synes, det er vigtigt at fortælle om, at det sker for nogle nybagte mødte.

Og det er ikke det eneste emne, som Julie Zangenberg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på.

For hun har også fået spørgsmålet om, hvorvidt hun ammer deres søn.

– Jeg overvejede faktisk, om jeg skulle svare på det her. Men jeg synes simpelthen, at det er vigtigt, at vi fjerner noget tabu om de her ting, siger hun, inden hun svarer på ammespørgsmålet:

– Ja, det gør jeg omkring 90 procent af tiden, mens resten er modermælkserstatning. Alle læger og sygeplejeske siger, at de ser en lille sund dreng.

– Og skal vi ikke lade være med at gå helt amok og dømme andre kvinders måde på at få det til at fungere på og være mor?, lyder opfordringen fra Julie Zangenberg.

Julie Zangenberg er 32 år gammel og fik sit gennembrud som skuespiller i en alder af 13 år i rollen som klatretøsen i filmen af samme. Hun har også spillet hovedrollen i filmen “Viceværten” fra 2012.

I dag står hun i spidsen for livsstilsvirksomheden Cozy by JZ.

Powered by Labrador CMS