William og Kate snød børnene i påsken

For at opretholde rutinen fortalte det royale par ikke deres børn, at det var helligdag i påsken.

Udgivet Opdateret

Selv de royale har problemer med at holde styr på børnene i hjemmeskole. Det gav prins William og hertuginde Kate i hvert fald udtryk for i et interview på britisk tv fredag morgen.

Derfor benyttede det royale par sig af lidt snyderi, da påskens helligdage indtraf. Det skriver Express.

Artiklen fortsætter efter videoen

Snød børnene

Prins William og hertuginde Kate er isoleret på Anmer Hall sammen med parrets tre børn. Det er dog kun prins George og prinsesse Charlotte, der er gamle nok til at gå i skole.

Netop skolegangen har også udfordret de to forældre, der ligesom mange andre briter – og danskere – har skullet undervise børnene hjemmefra. Selv om der normalt ville være fridage i påsken, hvis skolegangen foregik som normalt, tog William og Kate en lidt anden beslutning.

– Vi fortalte det ikke til børnene, vi fortsatte bare, fortalte hertuginden smilende og fortsatte:

– Jeg føler mig meget ond.

Sørg for rutine

Parret gav i interviewet også udtryk for, at det i den her tid er nødvendigt at sørge for en eller anden rutine, som man overholder. Det var netop grundlaget for, hvorfor de valgte at snyde deres børn, forklarede hertuginden.

Hun gav også bud på et hav af aktiviteter, hun havde lavet sammen med sine børn, siden de har været isoleret sammen.

Hertuginde Kate fortæller, at de blandt andet har sat telt op, pillet det ned igen, bagt og og kokkereret sammen. Hun appellerer også til, at det kan være en god idé at skrive de ting, man har lavet i løbet af dagen ned, så man sort på hvidt kan se, hvad man har udrettet.

Powered by Labrador CMS