William og Kate på trist fabriksbesøg

William og Kate valgte at møde virkeligheden på en tur i Skotland.

Udgivet Opdateret

Prins William og Hertuginde Kate har onsdag været i Dundee. Det kunne have været en romantisk tur, men parret valgte istedet at tage et møde med den dystre virkelighed i en by, der tilbage i november modtog en virkelig dårlig nyhed.

I Dundee er det nemlig sådan, at Michelin i årevis har produceret dæk til ind- og udland, men tilbage i november oplyste Michelin, at fabrikken ville stoppe med at producere dæk – og det var en besked, som de 845 arbejdere nok næppe havde regnet med.

Prins William og hertuginde Kate valgte onsdag at deltage i et møde for Michelin Action Group, som prøver at finde en alternativ måde at bruge den historiske fabrik på – så der ligeledes heller ikke vil opstå en stor gruppe af mennesker, som pludselig er fanget i arbejdsløshedens jerngreb.

Aftale på plads

Michelin har lavet en aftale med de skotske myndigheder om at genbruge fabrikken, så de kan forsøge at skabe en fabrik, der skal sikre en mere miljørigtig fremtid.

Det er blevet oplyst fra de kongeliges side, at prins William ville takke gruppen for deres utrættelige indsats for at redde venner, kolleger og bekendtes arbejde.

Foruden besøget hos Michelin, skulle det royale par også deltage ved åbningen af V&A Dundee, som åbnede uofficielt i september 2018. Hertuginde Kate er protektor for V&A, der er et stort museum, som er bedst kendt under navnet Victoria and Albert Museum.

Powered by Labrador CMS