’Vild med Dans’-stjerne overrasket
Anna Munch genforenet med særlig herre
Anna Munch var tirsdag aften stjernen ved premieren på sin filmdebut med titlen ’Smukkere’ i MovieHouse Hellerup.
Overrasket til premiere
- Jeg har det godt, og er spændt på at se min film, og det er rart at venner og familie er samlet her, fortalte den 20-årige ’Vild med Dans’-vinder til Kendte.dk.
Hun blev positivt overrasket, da hendes 25-årige dansepartner Eugen Miu også dukkede op blandt gæsterne.

- Vi har det så godt sammen, og jeg har netop afholdt mit første event med Mads Nørgaard, hvor han også deltog, fortalte influenceren om venskabet.

Drømmer om danseform
- Vi danser dog ikke så meget, men jeg håber, jeg kan komme i danseform igen. Måske jeg skal ringe til Eugen til en hjælp, foreslog hun.
Anna havde ikke haft mulighed for at fejre sin runde fødselsdag på normal vis på grund af en omfattende pressetur med filmen rundt til 31 biografer.

Fødselsdag med Dannebrog
- Jeg fik fødselsdagssang i biografen, og det kan da også noget, lød det med et smil fra dansemusen, der til efteråret kan ses i ’Fame - The Musical’.
