'Vild med Dans': De er i farezonen

Danske Spil har vurderet dansekonkurrencen fredag aften, hvor et par skal stemmes ud

Offentliggjort

Fredag aften bliver det for første gang alvor i ’Vild med dans’ 2025.

Her skal et par nemlig forlade programmet, og Danske Spil har nu sat odds på, hvem der står forrest i farezonen.

Oddssætter og ’Vild med dans’-ekspert Mathias Reimer Larsen giver sit bud på status i konkurrencen.

Nydanserne ved 'Vild med dans' 2025. Alfred Midé Erichsen, Camilla Ottesen, Gustav Salinas, Sissal, Peter Løvenkrands, Pusle Helmuth, Jesper Asholt, Jasmin LInd, Julie Rudbæk og SKinz.

Om Gustav Salinas

- Vi har stadig Jasmin Lind, Camilla Ottesen, Julie Rudbæk og Gustav Gustav Salinas som de fire første. Men vi må også sige, at Gustavs præstation var lidt skuffende, så ham har vi rykket fra topfavorit til at være en outsider til finalen, lyder det fra oddssætteren.

- Han virkede meget nervøs og skal nok lige finde sig til rette. Men en danser som Gustav har jo i dén grad prøvet at stå i rampelyset før, så man fristes til at spørge: Var det bare nerver, Gustav?

Første farvel fredag

- På fredag rammer alvoren, hvor vi skal sige farvel til det første par. Vi har Pusle Helmuth som favorit til at ryge ud, men Skinz og Peter Løvenkrands følger lige efter, fortsætter Mathias Reimer Larsen.

- Pusle virker ikke til at have den nødvendige opbakning fra lægterne eller fra vores kunder. Det er dog for tidligt at drage forhastede konklusioner. Alle par får muligheden for at danse endnu en dans fredag aften, og det kan have været startnerver i debuten sidste fredag.

Højt niveau hos flere

Både sejleren Alfred Midé Erichsen og skuespiller Jesper Asholt gjorde det senest fremragende og høstede også store roser og gode karakterer fra dommerne, mener Danske spil.

- Derfor er de også rykket op i tabellen hos os. Aftenens store oplevelse var dog Sissal, som var ægte, sprudlende og fik de højeste karakterer fra dommerne, og netop dommerne er jo altid et fint pejlemærke for os.

Powered by Labrador CMS