-Vi troede på ham

Thomas Evers Poulsen og Natasha Brock blev ikke spået mange chancer for overlevelse fredag aften i ”Vild med Dans”. Men hans partner, bagedystvinderen, var optimistisk

Udgivet Opdateret

Bookmakerne hos Danske Spil havde spået, at Thomas Evers Poulsen, 44 og Natasha Brock, 33, blev sendt til tælling før ”Vild med Dans” fredag aften.

Kun hans partner, bagedystvinderen Sæþór Kristínsson troede nagelfast på parret.

Det fortalte han til Kendte.dk ved ankomsten på den røde løber. Og han fik ret.

For da Thomas og Natascha sprang ud i ens lårkort og glitrende showgirl-kostumer, så blev det hele pludselig meget underholdende.

– Da vi fjernede fjerboaerne, begyndte publikum at skrige i af grin, kunne jeg høre. Jeg havde ellers sovet dårligt, så jeg var faktisk meget i tvivl, men det endte med at blive så sjovt, siger Thomas Evers Poulsen lettet til Kendte.dk ved pressemødet efter showet.

– Vi brugte humoren, og så gav vi den fuld gas. Seerne kunne også have fået kaffen galt i halsen, men sådan gik det heldigvis ikke, siger Thomas Evers Poulsen, der nu er klar til ”Vild med Dans Knæk Cancer” i Det Kgl. Teater fredag aften.

Sæþór Kristínsson og datteren Gloria heppede på Thomas Evers Poulsen i lårkort showgirl-kostume.
Sæþór Kristínsson og datteren Gloria heppede på Thomas Evers Poulsen i lårkort showgirl-kostume.
Powered by Labrador CMS