- Vi er nøgne over for hinanden

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er hinandens bedste venner, selvom de ofte er faret i totterne på hinanden undervejs i karrieren. Det fortæller de om i ny bog

Udgivet Opdateret

Siden 1974 har de blandt andet medvirket i 15 forestillinger, seks film og ikke mindre end gennem 29 sæsoner af Cirkusrevyen.

De er uadskillelige.

76-årige Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard, 82, har et langt arbejdsliv bag sig, og betragter sig som hinandens bedste venner på godt og ondt.

Problemer med sexlivet

Det kan man læse om i den nye bog ’Livsvidner’, hvor de folkekære skuespillere taler ud.

– Vi er ligesom et gammelt ægteskab. 

Vi er bare sluppet for problemer med sexlivet, beskriver Lisbet Dahl som et billede af deres forhold.

Er der for mig - altid

– Vi er jo nøgne over for hinanden i vores arbejde. Ikke rigtigt nøgne, men mentalt. Som skuespillere bliver man nødt til at blotte sig for sine medspillere, ellers kommer vi ikke videre, fortæller hun, og fortsætter:

– Ulf og jeg har aldrig haft den store kontakt uden for arbejdet, men han er der altid for mig – altid, understreger hun.

Kæmpe tryghed i Lisbet

Og er der en person, som Ulf stoler på, så er det Lisbet Dahl.

– Så for mig er det en kæmpe tryghed, at jeg altid ved, hvor jeg har Lisbet. At tingene ikke bliver pakket ind, men sagt ligeud op i ens ansigt. Det har altid kendetegnet vores samarbejde. Også dengang vi var et trekløver med ’Rysse’ (Claus Ryskjær, red.), siger han om sin kære veninde på godt og ondt

Skændes så det brager

Når parret har skændtes højlydt i Cirkusrevyen er det flere gange sket, at deres kollegaer Niels Olsen, Henrik Lykkegaard eller nogle af de andre har råbt: – Nej, nej, nej – far og mor må ikke skændes!

– Gennem tiden er jeg ofte kommet til at kalde min kone Gitte for Lisbet – ligesom jeg stadig kommer til at kalde Lisbet for Gitte. 

- Vi er fuldstændig som et gammel ægtepar. Så selvom vi næsten aldrig ses privat er vi i enormt tætte, siger Ulf Pilgaard om venskabet.

Taler om alt

– Vi kan tale om alt, for vi ved, at det ikke kommer videre. 

- Vi har et ganske særligt fortroligt rum, og det er jo det, der kendetegner en ægte ven, lyder det fra Ulf Pilgaard.

I næsten 50 år har de sammen medvirket i et stort antal forestillinger, film og revyer. Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er stadig aktive skuespillere om end hver for sig, som det ser ud nu.
I næsten 50 år har de sammen medvirket i et stort antal forestillinger, film og revyer. Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er stadig aktive skuespillere om end hver for sig, som det ser ud nu.
Powered by Labrador CMS