- Vi er enige om at skilles

Slut mellem Finn Nørbygaard og hustruen Hanne Carina Nielsen

Udgivet Opdateret

Finn Nørbygaard skal skilles.

Det er slut mellem ham og hustruen Hanne Carina Nielsen.

Det bekræfter han over for SE og HØR.

- Beslutningen er taget i enighed. Hanne har endnu ikke fundet nogen ny bolig, mens jeg flytter til Østerbro, tæt på mine to sønner, fortæller entertaineren, der oplyser, at han ikke har yderligere at tilføje, til SE og HØR.

Stein Bagger

Parret blev gift i 2008.

Men kort efter, at de var blevet mand og kone, begyndte en mangeårig nedtur for Finn Nørbygaard.

Han havde investeret stort set alt, hvad han ejede, i Stein Baggers oppustede fup-firma, IT Factory.

Han gik fra at tro, at han var god for en lille halv milliard kroner, til at skylde en formue væk.

Fandt sammen igen

Parret gik fra hinanden i 2012, men fandt sammen igen, men nu er det endegyldigt slut.

Efter en årrække med en mere tilbagetrukket tilværelse, hvor han blandt andet har lavet radio, er Finn Nørbygaard tilbage på TV-skærmen i Simon Kvamms TV-serie "Guru".

Og anmelderne er vilde med Finn Nørbygaard, der i serien spiller et rigtig "dumt svin".

I det virkelige liv har Finn Nørbygaard to voksne sønner fra et tidligere forhold.

Finn Nørbygaard og Hanne Carina Nielsen skal skilles.
Finn Nørbygaard og Hanne Carina Nielsen skal skilles.
Powered by Labrador CMS