Vanvittig timeløn

Basketstjernens nye kontrakt gør ham milliardær – igen

Stephen Curry har mange gode grunde til at smile. 1,35 milliarder grunde for at være helt præcis.
Stephen Curry har mange gode grunde til at smile. 1,35 milliarder grunde for at være helt præcis.
Udgivet Opdateret

Det kan mildest talt godt betale sig at blive god til basketball.

Amerikanske Stephen Curry er et levende eksempel på netop det.

Tidligere på ugen underskrev den tredobbelte mester en ny fireårig kontrakt med sit hold, Golden State Warriors.

Vilde tal

Kontrakten sikrer ham en timeløn på 6.132 dollars - små 39.000 kroner.

Og det er altså i alle døgnets 24 timer indtil sommeren 2026, hvor kontrakten udløber.

ESPN har kigget på tallene.

De skriver, at han kommer til at tjene 1,70 dollars per sekund de næste fem år - 10,70 kroner.

Efter de fire år vil Stephen Curry have tjent 1,35 milliarder kroner.

Og det er bare i fremtiden.

Kæmpe stjerne

For Curry har, inden kontrakten bliver effektueret fra 2022, allerede tjent helt ustyrligt mange penge.

Siden 2009, hvor han kom ind i basketligaen NBA, har Stephen Curry tjent 1,6 milliarder kroner, skriver hjemmesiden Spotrac.

Curry er blevet kåret til NBAs bedste spiller to gange i karrieren.

Kun grækeren Giannis Antetokounmpo har en større kontrakt end Curry.

Den nykårede NBA-mester tjener 1,40 milliarder kroner over de næste fem år.

Powered by Labrador CMS