Ups – politikere bryder (også) loven

Landets erhvervsminister fanget i lovbrud for rullende kamera.

Brian Mikkelsen glemte selen i ministerbilen. Den slags er ulovligt, og den danske minister er langt fra den eneste danske politiker, der har brudt loven. Klik videre i galleriet og se flere eksempler fra samme skuffe. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.
Brian Mikkelsen glemte selen i ministerbilen. Den slags er ulovligt, og den danske minister er langt fra den eneste danske politiker, der har brudt loven. Klik videre i galleriet og se flere eksempler fra samme skuffe. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Landets erhvervsminister, Brian Mikkelsen, har begået lidt af en brøler. Tidligere i januar måned lagde Brian Mikkelsen et videoklip med tilhørende tekst på Twitter, der egentlig handlede om åbningen af Royal Arena, såvel som andre ting, der lå politikeren på sinde.

Diskussionen om klippet kom dog til at handle om noget andet, da det viste sig, at Brian ikke havde taget sele på. Og da bilen kørte, mens ministeren befandt sig i bilen, var der tale om et klokkeklart lovbrud.

Vil melde sig selv

Som en dydig samfundsborger har Brian Mikkelsen selv annonceret – igen på Twitter – at han agter at melde sig selv til Københavns Politi for at få bøden ud af verden.

Kendte.dk har været i kontakt med Københavns Politi, der ikke kan oplyse, om man har modtaget en anmeldelse fra Brian Mikkelsen, men fra politiets side har man dog svaret på, om Brian Mikkelsen overhovedet kan blive straffet for at bryde loven for så at melde sig selv efterfølgende.

I en mail til Kendte.dk skriver vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen således:

“Retsplejeloven regulerer dette. I § 742 står: Anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet. Og i stk. 2 står: Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som følges af det offentlige, er begået.

Beviser for lidt af hvert

Politiets efterforskning skal altså klarlægge, om man kan løfte bevisbyrden i retten. Skulle Brian Mikkelsen fremlægge alt, vil der være tale om materiale bestående af mundtlige og skriftlige vidnesbyrd, såvel som det føromtalte videomateriale.

Brian Mikkelsen er iøvrigt ikke den første danske politiker, der bryder loven. I galleriet til denne artikel kan du se andre eksempler på politikere, der pludselig befandt sig på den forkerte side af den danske straffelov.

Powered by Labrador CMS