Udsat for groft tyveri

Jesper Steinmetz forsøger at redde stumperne

Jesper Steinmetz har oplevet en udfordrende tid efter at have fået stjålet sine mest basale ejendele fra et hotel i London. 

Det skriver Billed-Bladet, der mødte TV 2-korrespondenten til premieren på Nykøbing Falster Revyen. 

Tyveriet omfattede blandt andet hans pas, amerikanske visum, mobiltelefon og nøgler, hvilket har skabt store problemer for ham i hans professionelle liv.

Jesper Steinmetz.

- Det var helt forfærdeligt. Det er det værste, jeg nærmest nogensinde har været ude for rent professionelt. Man stoler jo på, når man lægger sin bagage i opbevaringsrummet, at de passer godt på det. Det gjorde de så ikke. De har tyven på overvågningskamera, men de har ikke fundet ham endnu, forklarede Jesper Steinmetz, der har været i Danmark for at få styr på både pas og amerikansk visum, hvilket nu er lykkedes.

Powered by Labrador CMS