Tyler Christopher er død

Tyler Christopher blev blot 50 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske skuespiller Tyler Christopher er død.

Han blev fundet livløs i sit hjem tirsdag.

Angiveligt efter at være blevet ramt af hjertestop.  

Det bekræfter hans kollega Maurice Benard ifølge blandt andet People.

En vidunderlig ven

Netop han og Tyler Christopher spillede sammen i soap-serien 'General Hospice'.

 - Tyler var et aldeles talentfuld menneske, der lyste op i hver eneste scene, han medvirkede i. Han nød at optræde og glæde sine loyale fans gennem sit skuespil, og var en sød sjæl og vidunderlig ven for alle, der kendte ham, siger Maurice Benard. 

Kendt fra adskillige tv-serier

Tyler Christopher medvirkede i adskillige tv-serier.

Mest kendt er han for sine roller i 'General Hospital' samt 'Days of our lives', der herhjemme er kendt som 'Horton-sagaen'.

Han blev blot 50 år gammel.

Den amerikanske skuespiller Tyler Christopher blev tirsdag fundet død i sit hjem. Han blev blot 50 år gammel.

   

Powered by Labrador CMS