TV-vært har fået Alzheimers

Sygdommen har i mange år plaget hendes familie, og derfor har hun selv gået meget op i den. Nu er hun selv blevet ramt i en alder af 62 år

Udgivet Opdateret

Den 62-årige tidligere TV-vært Fiona Phillips har fået diagnosen Alzheimers, skriver Sky News. 

Hun har før været meget involveret i foretagender, der har med sygdommen at gøre, fordi hun har haft flere familiemedlemmer med sygdommen. 

Oplevede symptomer

For et år siden begyndte Fiona Phillips at mærke de første tegn på, at hun var syg, da hun begyndte at opleve hjernetåge og angst. 

Til en start troede hun, at der var tale om symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Det fik hun dog afklaret med en specialist, og tilbage var diagnosen: Alzheimers. 

Har ramt familien

Fiona Phillips har forklaret, at både hendes mor, far, bedsteforældre og en onkel har været ramt af sygdommen.  

Hun regnede selv med at hun ville få den, men nærmere at det ville være som 80-årig end 61-årig. 

Fiona Phillips har i mange år deltaget i godtgørende formål, som har med Alzheimers at gøre.
Fiona Phillips har i mange år deltaget i godtgørende formål, som har med Alzheimers at gøre.

ALZHEIMERS

Alzheimers sygdom er en sygdom, der resulterer i svigtende hjernefunktion og demens. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.

Alzheimers sygdom kommer ofte snigende over måneder og halve år, og i begyndelsen kan det godt være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Alzheimers sygdom rammer fortrinsvis ældre, men yngre kan også rammes.

Det er vigigt, at blive grundigt undersøgt hos lægen, da andre sygdomme kan give lignende symptomer. Alzheimers sygdom er en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden. Det er også den hyppigste årsag til demens. I Danmark er der cirka 55.000 mennesker, der har Alzheimers sygdom.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS