TV-stjerne undskylder efter rystende afsløring

Episoden har kostet ham sit job

TV-stjernen har undskyldt.
TV-stjernen har undskyldt.
Udgivet Opdateret

Den sydkoreanske tv-stjerne Kim Seon-ho undskylder i en pressemeddelelse for sine handlinger, efter at en kvinde har anklaget ham for at presse hende til at få foretaget en abort. Det skriver ABC.net.

Kim Seon-ho har haft roller i flere forskellige dramaserier, men ifølge ABC.net er han blevet fyret fra en tv-produktion, mens flere brands, han har reklameret for, har fjernet ham fra deres porteføljer. 

Anklagerne

ABC.net skriver, at anklagerne mod Kim Seon-ho udspringer fra et internetforum, hvor en bruger fortæller, at hun har haft et forhold til skuespilleren, og at han pressede hende til at få foretaget en abort.

Kvindens advokater har efterfølgende meddelt, at hun har modtaget dødstrusler, efter at historien er kommet frem. Kvinden fortæller, at Kim Seon-ho har givet hende en undskyldning. 

I pressemeddelelsen siger Kim Seon-ho, at han sårede kvindens følelser, fordi han ikke tænkte sig om. 

Populært tv-show

Ifølge ABC.net forsøger det agentur, Salt Entertaintment, Kim Seon-ho hører til, at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, og at Kim Seon-ho blandt andet er kendt for sin rolle i serien Hometown Cha-Cha-Cha, der både er et hit på sydkoreansk TV og på Netflix.

Anklagerne mod Kim Seon-ho blev offentliggjort umiddelbart efter, at sidste afsnit i den seneste sæson af Hometown Cha-Cha-Cha havde haft premiere. 

ABC.net skriver, at den sydkoreanske underholdningsindustri de seneste år har haft flere episoder, hvor mandlige stjerner har udnyttet kvinder.

En undersøgelse fra Human Rights Watch, der blev offentliggjort tidligere på året, viste, kvinder og piger i Sydkorea blev udsat for deling af pornografisk materiale, hvilket gik hårdt ud over ofrene. 

Heather Barr, der er en af dem, der har lavet undersøgelsen, fortalte dengang ABC, at der mangler kønsligestilling i landet. 

Powered by Labrador CMS