TV 2 sparer Lene Beier & co. væk

Det populære 'Sommerdrømme'-program på TV 2 kører på sidste vers

Udgivet

Efter fem sæsoner med stor succes har TV 2 besluttet at afslutte "gør-det-selv"-programmet 'Sommerdrømme' med Lene Beier som vært.

Her konkurrerer fire par om at vinde et sommerhus.

Det skriver Billed-Bladet.

Udtrykker skuffelse

Dommer Camilla Kjems, der har været en del af "Sommerdrømme" siden starten, udtrykker sin skuffelse over beslutningen, som er en del af en række besparelser hos TV 2.

- Det har været fem gode sæsoner, men det har været hårdt, når man har en halvanden måned, hvor man skal rejse et sted hen hver tredje dag. Jeg har nydt hvert sekund, og jeg synes da, at det er ærgerligt, siger Camilla Kjems, der tiltræder stillingen som ny direktør hos TV 2/Bornholm den 1. september efter 20 år hos Aller Media,  skriver Billed-Bladet.

Lene Beier er vært, og Camilla Kjems (tv.) og Patrick Bentsen er dommere på 'Sommerdrømme'.
Powered by Labrador CMS