TV 2-profil skifter spor
Simi Jan forsøger at hjælpe kvinder i Afghanistan
Ved siden af jobbet som TV 2-korrespondent har Simi Jan kastet sig over en ny beskæftigelse i forsøget på at gøre en forskel.
Under titlen ’Azizam’ har hun netop lanceret en onlineshop, der sælger smykker.
- Det er jo med hjertet, at jeg gør det, og jeg håber at kunne gøre en forskel for afghanske kvinder, der ikke må arbejde. Men de må godt stå på et værksted og lave smykker, sagde den 46-årige tidligere 'Forræder'-deltager med pakistanske rødder til Kendte.dk ved premieren på ’Hjem kære Hjem’ i Imperial onsdag aften.
Kender håndværkerne

- Jeg har selv designet et af smykkerne - ellers er de håndlavede af kvinder fra Afghanistan, som jeg har kendt igennem flere år, lød det videre.
Hvert solgt smykke bidrager direkte til at give afghanske kvinder et økonomisk grundlag og en fremtid.
- Jeg er ikke forretningskvinde, så jeg må have lidt hjælp på vejen, forklarede journalisten.
Se smykkerne her.