Trusler på livet

Lars Løkke Rasmussen deler en korrespondance med 'en vred mand'

Lars Løkke Rasmussen har modtaget noget, der kan minde om dødstrusler.
Lars Løkke Rasmussen har modtaget noget, der kan minde om dødstrusler.
Udgivet Opdateret

Lars Løkke Rasmussen har modtaget trusler.

Det oplyser han søndag på sin Facebook-side.

Den vrede mand kalder, ifølge Lars Løkke Rasmussen selv, landets tidligere statsminister for en "Lille, tyk, usympatisk, øldrikkende, svigagtige og løgnagtige mandsling".

Han skriver videre, at Lars Løkke Rasmussen vil blive stillet til ansvar for sine handlinger.

"Jeg skal personligt sørge for at du bliver hentet ind til Nürnberg retssagen 2.0 og dømt, forhåbentlig til hængning…Du har solgt din sjæl og du har solgt Danmark, dit møgdyr", skal han blandt andet have skrevet. 

"Det er langt ude"

Af opslaget fremgår det, at Lars Løkke og regeringen skal have solgt landet, ligesom at den private ejendomsret skal være afviklet i 2030.

"Det er simpelthen så langt ude og fjernt fra sandheden, som noget kan være. Normalt ville jeg tie den slags ihjel, men der er simpelthen for mange ‘tossede’ opslag på mine SoMe og min inbox til at det går længere", skriver Lars Løkke Rasmussen, der også understreger, at det er 'løgn og pure opspind det hele'.

I kommentarfeltet under opslaget opfordrer en følger Lars Løkke til at politianmelde manden.

"Så skulle jeg laver flere anmeldelser om måneden", svarer Lars Løkke Rasmussen.

Powered by Labrador CMS