Tour de France-specialist fundet død

Gennemførte verdens største cykelløb syv gange

Udgivet Opdateret

Den tidligere Tour de France-rytter Walter Beneteau blev efter sigende fundet død på sit værelse på et hotel på Bali søndag.

Det er stadig uvist, hvad dødsårsagen er.

Det skriver The Mirror.

Han blev kun 50 år gammel.

Sørger over tab

Den franske cykelrytter har gennemført verdens største cykelløb, Tour de France, hele syv gange. Det gjorde han seks år i træk fra 2000 til 2006. 

Organisationen for professionelle ryttere i Frankrig, UNCP, er i sorg over tabet af Beneteau. 

"Det er med stor bedrøvelse, at vi erfarer, at vores ven og tidligere mester Walter Beneteau er død (...) Vi sender dybfølte kondolencer til hans familie og kære. Hvil i fred, Wawa," lyder det i et tweet. 

Den tidligere Tour de France-rytter blev efter sigende fundet død på et hotel. Dødsårsagen er endnu ukendt.
Den tidligere Tour de France-rytter blev efter sigende fundet død på et hotel. Dødsårsagen er endnu ukendt.
Powered by Labrador CMS