Toppen af Poppen-stjerne scorer millioner på villasalg efter brud med kæresten

Sangerinden Ida Corr og ekskæresten Jens Waltorp Sørensen tjener næsten tre millioner kroner på at sælge deres hus i Dragør.

Ida Corr kan se frem til en fortjeneste på små tre millioner kroner på villaen. KLIK FOR MERE. (Foto: Scanpix)
Udgivet Opdateret

I 2017 kom det frem,  at sangerinden Ida Corrog hendes daværende partner, den tidligere fodboldspiller og nuværende antropolog Jens Waltorp Sørensen ikke længere var sammen.

Dengang i foråret 2017 havde parret dog planer om at blive boende – sammen – i parrets 179 kvadratmeter store villa i Dragør.

Det holdt dog ikke – i sommeren 2017 blev til salg-skiltet planten i forhaven – og nu er det lykkes det tidligere par at komme af med boligen.

Den store villa blev sat til salg for 6.995.000 kroner, men nu viser den netop tinglyste handel, at et sæt nye ejere er kommet til adressen med en rabat på 595.000 kroner. Den endelige salgspris er således endt på 6,4 millioner kroner, skriver Boliga.

Scorer en fortjeneste på næsten tre millioner

Ida Corr har været en fast del af den danske musikscene siden starten af 00’erne og har blandt andet verdenshittet “Let Me Think About It” og den platin-sælgende Kato-single “Sjus” fra 2010 stående på CV’et. Det var også i 2010, at Corr og Waltrop ifølge oplysninger fra Boliga investerede i villaen i Amager-kommunen.

Den gang betalte de to godt 3,6 millioner kroner for de 179 kvadratmeter, der ikke ligger langt fra kysten.

Trods rabatten kan det tidligere par dog glæde sig over, at huset ikke bare er gået for en del mere, end de selv gav for det for otte år siden. Prisen ligger også over gennemsnittet for Dragør.

Ifølge oplysninger fra Boliga er de villaer og rækkehuse, der blev solgt i postnummeret i årets første halvdel, nemlig i gennemsnit gået for 30.282 kroner pr. kvadratmeter, mens kvadratmeterprisen på Corr og Waltrops hus er endt på 35.757 kroner.

Se flere billeder af den smukke villa HER.

Powered by Labrador CMS