Tog afsked med sin ven

Mads Mikkelsen og afdøde Jørgen Leth havde en fælles passion

Offentliggjort Sidst opdateret

Garnisonskirken i København dannede fredag rammen om en afsked fyldt med respekt, da venner, kolleger og beundrere sagde farvel til Jørgen Leth.

Blandt de fremmødte var skuespiller Mads Mikkelsen, der ankom sammen med instruktørerne Anders Thomas Jensen og Thomas Vinterberg. 

Satte dybe spor

Mads Mikkelsen til bisættelse af Jørgen Leth

De tre filmskabere kom for at vise deres respekt for en mand, der med sin særlige stemme og sit poetiske blik satte dybe spor i dansk film.

Mads Mikkelsen havde gennem årene et varmt forhold til Jørgen Leth, og de delte passionen for både film, kunst og cykelsport.

Mads Mikkelsen ankom sammen med filmnstruktøren Thomas Vinterberg og Anders Thomas Jensen samt herrernes hustruer, Helene Reingaard Neumann og Line Kruse.

Thomas Vinterberg, der i sin tid var elev hos Jørgen Leth på Den Danske Filmskole, har beskrevet ham som et forbillede med sjældent kunstnerisk mod og en evne til at tage både kunsten og sig selv alvorligt - også når det var svært.

Ved bisættelsen blev Jørgen Leth hyldet som en ener, der insisterede på autenticitet, æstetik og frihed - både i sit arbejde og i sit liv.

Kistebærerne var blandt andre Jørgen Leths fire børn, Karoline, Asger, Kristian, Tomas og barnebarnet Aksel. 

Jørgen Leth

De deltog også:

Mads Mikkelsen fik en sludder med cykelstjernen Rolf Sørensen.
Lars Løkke Rasmussen
Cykelstjernerne Jesper Skibby og Brian Holm
Forfatter Jacob Holdt
Studievært Stéphanie Surrugue
Skuespillerparret Solbjørg Højfeldt og Henning Jensen
Rolf Sørensen med hustruen Mette Lyck
Skuespiller Lisbeth Lundquist.
Powered by Labrador CMS