Dronning Anne-Maries børn kan ånde lettet op

Nu er alt omsider blevet godkendt af det græske statsråd

Offentliggjort

Dronning Anne-Maries børn og børnebørn kan nu endelig ånde lettet op.

De har nemlig ifølge mediet Protothema fået godkendt efternavnet De Gréce samt deres græske statsborgerskab, skriver Billed Bladet

Børnene, med den ældste, nu tidligere kronprins Pavlos, i spidsen, meddelte i 2024, at de havde frasagt sig deres royale titler, og at de havde taget efternavnet De Gréce, samt nu også var græske statsborgere. 

Men efterfølgende lagde en juraprofessor sag an mod myndighederne med påstand om, at navnet er i strid med loven.

Dronning Anne-Marie ses her sammen med sin ældste søn Pavlos og kong Charles ved en reception på Buckingham Palace forud for Charles' kroning i maj 2023.

I kategorien 'adelstitler'

Fordi De Gréce efter hans mening er i kategorien 'adelstitler' eller 'udmærkelsestitler', hvilket ifølge loven ikke kan gives til græske statsborgere. 

Efter hans opfattelse skulle statsborgerskabet derfor annulleres.

Men nu har det græske statsråd blåstemplet efternavnet og således også statsborgerskabet, skriver Protothema ifølge Billed Bladet

Powered by Labrador CMS