Harry fik fine gaver med til børnene

Prins Harry og hertuginde Meghan er i disse dage på besøg i Australien

Offentliggjort

Archie og Lilibet, de er henholdsvis seks og fire år, kan se frem til et par fine gaver, når deres forældre, prins Harry og hertuginde Meghan, om et par dage vender hjem til Montcito i solrige Californien. 

Det skriver Hello Magazine.

Prinsen og hertuginden er lige nu på et 'privat' forretnings- og velgørenhedsbesøg i Australien, hvor han onsdag lagde vejen forbi Australian Rules Fodbold-holdet Western Bulldogs i Melbourne.

Og her fik han overrakt et par af klubbens spilletrøjer - i børnestørrelser - med henholdsvis 'Archie' og 'Lilibet' trykt på ryggen.

Harry ses her med de to små Western Bulldogs spilletrøjer, han onsdag fik med til Archie og Lilibet

Også lidt til ham selv

Der var også en lille gave til prinsen selv.

Han modtog nemlig et fan-halstørklæde.

Billeder fra dagen viser i øvrigt også prins Harry afprøve sine evner indenfor Australian Rules Fodbold, der minder lidt om rugby, og som er en aldeles fysisk krævende sport. 

Der var også tænkt på Harry selv denne onsdag i Melbourne
Harry ses her afprøve sine evner indenfor Australian Rules Fodbold, der minder lidt om rugby, og som er aldeles fysisk krævende sport
Powered by Labrador CMS