Tina Lund har lidt kæmpe afsavn

Af en særlig årsag har hun måttet undvære at være tæt på børnene i lang tid

Offentliggjort

En solbrun Tina Lund troppede op med familien ved premieren på Cirkus Arena onsdag aften.

I snart et år har hun haft ophold i Schweiz, hvor hun arbejder som konkurrencerytter og underviser.

Samtidig har hun pendlet frem og tilbage mellem Italien og Spanien, hvilket også har sat sit præg på ansigtskuløren.

Tina Lund kommer endelig hjem til børenene.

Ikke uden omkostning

- Min kontrakt udløber ultimo maj, og så kommer jeg hjem til børnene, sagde den 45-årige forsidefrue til Kendte.dk.

Tina Lund har sønnen Louis på 14 år og datteren Lily på ni sammen med gemalen Allan Nielsen.

Det lange ophold i udlandet har dog ikke været uden omkostninger.

Hårdt at være væk

- Så jeg har ikke været hjemme hos børnene i lang tid. Det har været svært nogle gange. Børnene har dog været på besøg, og vi har stået på ski i Alperne, forklarede hun.

- Vi får nogle andre oplevelser, men det er også hårdt at være væk. Sådan er det at være karrierekvinde, sagde Tina Lund.

Hun har samtidig måttet erkende, at det ikke er i Danmark, hun kan dyrke hestesport på højeste niveau.

Derfor har udlandsopholdet været nødvendigt for at holde karrieren i gang.

Tina Lund med moren May-Britt og datteren Lily på ni år
Powered by Labrador CMS