'Thorleif' vender tilbage

Leif Maiboms ikoniske figur får nyt liv i to store revyarrangementer

Offentliggjort

Leif Maibom havde i mange år stor succes med sin komiske figur ’Thorleif’, da han stod i spidsen for Sønderborg Sommer Revy, og inden han stoppede med revyoptræden.

Nu vender karakteren tilbage i forbindelse med flere kommende revyarrangementer.

- Der er bud efter ham, og jeg støver ham af, afslørede den 73-årige revyskuespiller til Kendte.dk ved ’Revyernes Revy’, hvor han i år var vært i 'Teltet' på Bakken.

Leif Maibom

Sammen om vinterrevy

Til oktober kan publikum hermed opleve ’Thorleif’, når Nykøbing Falster Revy markerer sit 175-års jubilæum med flere weekendforestillinger.

- Og så har jeg takket ja til en invitation fra 'Rottefælden' i Svendborg og Odense Sommerrevy, der går sammen om en vinterrevy til januar. Her optræder jeg selvfølgelig også som Thorleif, fortalte Maibom.

Søren Gade var hovedtaler

Tidligere i år tog han afsked med en anden af sine mange roller - nemlig konferencier-tjansen ved Sønderborg Ringridnings herrefrokost.

- Her holdt jeg min sidste tale. Det var en fantastisk afslutning. Alt spillede. Vi havde Søren Gade som hovedtaler, og han brugte halvdelen af sin tid på at hylde hr. Maibom. Gæsterne kvitterede med stående applaus, fortalte han stolt.

Leif Maibom med hustruen Jonna
Powered by Labrador CMS