Tegneserie solgt for formue

Hæftet med Supermands første optræden nogensinde baldrer alle salgsrekorder

Udgave nummer 1 af tegneseriehæftet Action Comics årgang 1938, der introducerede Supermand er netop blevet solgt for godt og vel 20 millioner kroner. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Men skulle måske lige kigge stakken med de gamle tegneseriehæfter efter i sømmene. Sådan nogle kan nemlig vise sig at være en formue værd.

Det er et eksemplar af førsteudgaven af hæfte nummer 1 af ‘Action Comics’ årgang 1938 et ualmindeligt godt eksempel på.

Det dyreste til dato

Hæftet har netop skiftet ejer for den betragtelige sum af 3,25 millior dollars – eller det, der svarer til godt 20 millioner danske kroner. Det skriver BBC.

Ifølge auktionshuset ComicConnect.com er det netop i dette hæfte, man for allerførste gang stifter bekendtskab med ‘Supermand’ og hører om, hvordan han kommer til jorden fra en anden planet.

Starten på superhelte-genren

Auktionshuset fortæller også, at tegneseriehæftet, som nu er det dyreste af sin slags til dato, blev solgt første gang for nogle år siden, efter det dukkede op i gemmerne blandt en stak andre gamle tegneseriehæfter.

“Hæftet er i virkeligheden starten på ‘superhelte-genren’,” siger  Vincent Zurzolo, der er medstifter af ComicConnect.com, som har stået for salget.

Kostede oprindeligt 10 cent

Han fortæller også, at hæftet, da det blev sat på salgsstanderne hos forhandlerne i 1938, kostede 10 cent. Det svarer i runde tal til 75 ører.

Det fremgår ydermere, at det er en privat samler, der har købt hæftet, og at sælgeren, der selv købte det for cirka tre år siden, har scoret omtrent én million dollar på handlen.

Powered by Labrador CMS