Taler åbent om døden
Keld og Hilda Heick tænker tit over, hvornår det bliver deres tur
For et par dage siden døde Keld og Hilda Heicks nære kollega Per Kauczki fra ’Lis & Per’ i en alder af 85 år, og det har fået den 79-årige dansktopduo til at overveje, hvornår det bliver deres tur.
- Vi tænker tit på det. Vi har nået en alder, hvor risikoen er overhængende, afslørede parret til Kendte.dk ved premieren på ’Skønheden og Udyret’ i Det Kongelige Teater tirsdag.
- Håber det bliver mig
Hvem af dem døden ville tage først, blev også italesat.
- Jeg håber, det bliver mig. Jeg kan ikke klare mig uden hende, sagde Keld, mens Hilda reagerede.

Vil ikke undvære hinanden
- Jeg vil helst ikke undvære ham, men hvis vi bare får ti gode år, hvor vi er mobile og det hele, så skal vi være glade, mente Hilda fattet.
Intet at klage over
- Vi har haft et godt liv, været sunde og raske, så vi har ikke noget at klage over, fortsatte parret, der føler med enken Lis.
- Det er jo virkelig trist. De var søde, søde mennesker sammen, fortalte parret.