Superstjerne redder selvmordstruet kvinde

Jon Bon Jovi var det helt rigtige sted på det rigtige tidspunkt

Offentliggjort

Nogen gange sker der mirakler, hvis nogen er på rette sted på det rette tidspunkt.

Det oplevede den amerikanske rockstjerne Jon Bon Jovi helt tæt på, da han tirsdag aften var i gang med at filme en musikvideo på en bro over Cumberland-floden i Nashville.

Det skriver blandt andet Sky News.

Klar til at springe i floden

Her opdagede Bon Jon Jovi pludselig, at en kvinde var kravlet over rækværket for tilsyneladende at ville tage sit eget liv ved at springe i floden - og så trådte han til.

ER DU I KRISE? SØG HJÆLP HER

Hvis du har det svært, kan du søge hjælp gennem telefontjenesten Livslinjen. 

Ring 70 20 12 01 og få en anonym samtale. 

Linjen har åbent mellem klokken 11 og 5. 

Læs mere på Livslinjen.dk

I en overvågningsvideo Metropolitan Nashville Police Department har delt på det sociale medie X, men som nu er blevet slettet af etiske årsager, ser man ifølge Sky News stjernen tage kontakt til kvinden. 

Den amerikanske rockstjerne Jon Bon Jovi

Omfavner hende

- Bon Jovi hjalp med at overtale hende til at komme tilbage i sikkerhed, skriver politiet blandt andet i tekstfeltet. 

Sky News skriver, at videoen viser, hvordan Jon Bon Jovi i et minuts tid stille og rolig taler til kvinden, og at han efter at fået hende overtalt til at komme tilbage i sikkerhed omfavner hende, inden de til sidst går derfra sammen. 

 

 

  

Powered by Labrador CMS