Støtter søsteren efter svær tid
'Ingen Slinger i Valsen'-søskendeparret Sonny og Gigi Fredie Pedersen er meget tætte under tiden med 'Vild med Dans'
For nylig afslørede Gigi Fredie-Pedersen, at hun går med overvejelser om at lave en foredragsrække om anoreksi og spiseforstyrrelser, som hun selv har lidt af, da hun var teenager.
- Det er på ingen måde længere en hemmelighed, at jeg led et voldsomt knæk, og det var der alle mulige årsager til. Men jeg har det godt i dag, sagde Gigi Fredie-Pedersen til Kendte.dk ved et nyligt event i Cirkusbygningen.
Læs også: Barnestjernen bryder tavsheden
Bakker op
Uden at ville gå i detaljer om søsterens sygdom bakker ’Vild med Dans’-dommeren Sonny Fredie Pedersen hende op.
- Jeg elsker min søster, og vi har et nært forhold, og jeg støtter hende, hvor jeg kan, fortalte den 39-årige danser efter fredagens 'Vild med Dans.
Under sit ophold i Danmark bor han hos sin søster, da han til daglig har adresse i Los Angeles.
Følger familiens rutine
- Jeg er meget stolt af hende. Hun er en fantastisk mor, og det kan jeg se i hverdagen, hvor vi bor sammen, og hvor jeg følger familiens rutiner, forklarede han.
Gigi Fredie Pedersen arbejder i familievirksomheden Fredie-Pedersens Danseskole, og hun ser foredraget som en naturlig forlængelse af sit arbejde med dans og menneskelig udvikling.