Stor festival aflyst

Arrangøren af Europas angiveligt største festival for LGBT-personer udskyder dettes års begivenhed til 2022

Berlins årlige LGBT-festival, der var planlagt til at finde sted i oktober, er som følge af coronapandemien udskudt til juli 2022. (Arkivfoto)
Berlins årlige LGBT-festival, der var planlagt til at finde sted i oktober, er som følge af coronapandemien udskudt til juli 2022. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Coronapandemien kommer til at spænde ben for dette års to dage lange LGBT-festival i Tysklands hovedstad, Berlin.

Arrangementet, der var planlagt til at finde sted i oktober for 28. gang, vil blive aflyst på grund af coronapandemien.

Det oplyser arrangøren i et interview med LGBT-magasinet Siegessäule.

Festivalen, der finder sted i bydelen Schönenberg, anses som den største af sin slags i Europa med over 350.000 deltagere og besøgende.

Arrangørerne satser på i stedet at kunne afholde begivenheden 16.-17. juli 2022.

Under Berlins nuværende coronarestriktioner er der sat en tilskuerbegrænsning på 25.000 til store arrangementer. Deltagere skal fremvise dokumentation for at være vaccineret eller for at været blevet testet negative for covid-19.

Ifølge arrangørerne af LGBT-paraden vil det være umuligt at afspærre hele festivalområdet omkring Nollendorf-pladsen.

Tidligere blev festivalen afholdt i en weekend i juni. I år blev tidspunktet først rykket til september og siden til oktober.

Powered by Labrador CMS