’X Factor’-profil rykker sydpå

DJ Martin Jensen i nyt fællesprojekt med ægtefællen

Offentliggjort

Martin Jensen er klar til et nyt kapitel.

Den tidligere ’X Factor’-dommer har endelig fået solgt lejligheden i København.

- Så nu skal vi flytte, afslørede han til Kendte.dk ved premieren på ’Project Hail Mary’ i Tycho Brahe Planetarium søndag.

DJ Martin Jensen

Flere kvadratmeter

Efter en længere periode på markedet er det lykkedes at komme af med den 248 kvadratmeter store lejlighed til omkring 20 millioner kroner.

- Vi har fået noget, der er større. Nu skal vi starte på noget nyt sammen, så vi har valgt at flytte sydpå til Karlslunde i nærheden af vandet, sagde Martin Jensen, der for to år siden blev hemmeligt gift med Manal Naffah.

Parret har ikke børn sammen.

Skal hænge malerier op

- Vi har jo et barn hver i forvejen, så vi behøver umiddelbart ikke flere, som det ser ud lige nu. Det med at få børn ved man jo aldrig, hvornår det kan ske, erkendte han samtidig.

Flytningen er allerede godt i gang.

- Det er næsten klar. Jeg skal have malet et par vægge og hængt nogle malerier op, sagde DJ'en.

Powered by Labrador CMS