Mette-Marit manglede i kongelogen
Hele den kongelige familie plejer at være samlet til denne begivenhed
Såvel kong Harald og dronning Sonja som kronprins Haakon var lørdag på plads i kongelogen ved Holmenkollen Skifestival i Oslo.
Helt som traditionerne foreskriver.
Til gengæld var kronprinsesse Mette-Marit ingen steder at se.
Faktisk har hun ikke vist sig i officiel sammenhæng siden slutningen af januar og således ikke efter, det blev afsløret, at hendes relationer til den dømte og nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein var tættere end hidtil antaget.
Og hendes fravær får Tove Taalesen, kongehusekspert hos Nettavisen, til at reagere.
Hun er bare væk
Hun undrer sig over, at der endnu ikke er kommet informationer fra kongehuset.
– Hun er fraværende. Hun er ikke sygemeldt. Hun er bare væk. Og så bliver spørgsmålet uundgåelig: Hvor er hun, og hvorfor er hun ikke på job,? siger Tove Taalesen.
Eksperten slår samtidig fast, at hvis kongehuset tror, at det er noget, der går i sig selv, så tager de fejl. Fordi hele Norge taler om Mette-Marit.
- På et tidspunkt har folk brug for en afklaring, siger Tove Taalesen.