Stjerne-skuespiller tilbyder dusør: Du kan få 31.000 for denne ting

Ryan Reynolds har tilbudt en dusør på 31.000 kroner for en bamse med en meget personlig betydning for dens ejer.

Skuespilleren har brugt sin kæmpe platform på Twitter til at lede efter bamsen.Foto: PHIL McCARTEN / SCANPIX
Foto: PHIL McCARTEN / SCANPIX

Udgivet Opdateret

Skuespilleren Ryan Reynolds har tilbudt en dusør på hele 5.000 dollars (31.000 kroner) til den person der finder en bamse, der er blevet stjålet i byen Vancouver i Canada.

Bamsen, der blev stjålet har nemlig en meget personlig betydning for dens ejer. Og det er noget Reynolds åbenbart synes er 31.000 kroner værd. Det skriver TooFab.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Bamsen tilhører en ung kvinde kaldet Mara Soriano og kan afspille morens stemme. Sorianos mor døde sidste år og den talende bamse betyder derfor rigtig meget for hende.

Med morens stemme kan bamsen sige:

– Jeg elsker dig. Jeg er stolt af dig. Jeg vil altid være sammen med dig.

Hundredtusinder af likes

Reynolds hørte om bamsen ved at en journalist tweetede et billede af dem og fortalte om hvorfor den var så vigtig for Mara.

Skuespilleren retweetede herefter opslaget med teksten:

– Vancouver: 5.000 dollars til den der afleverer den her bamse til Mara. Ingen spørgsmål. Jeg tror vi allesammen gerne vil have, at den her bamse kommer hjem.

Reynolds opslag er blevet delt mere end 93.000 gange og har fået næsten 324.000 likes. Selv politiet er nu blevet indblandet i sagen om den stjålne bamse.

Vi håber bamsen snart kommer hjem. Forhåbentligt kan Reynolds økonomiske incitament skynde processen lidt.

Powered by Labrador CMS