Stjerne pludselig død
Jim Beard blev blot 63 år gammel
Den Grammy-vindende keyboardspiller og komponist Jim Beard, er gået bort.
Han døde lørdag på et hospital i New York efter pludseligt opstået sygdom.
Det skriver blandt andet Hollywood Reporter.
En imponerende karriere
Jim Beard, der blev en del af det ikoniske, amerikanske band Steely Dan i 2008, havde en lang og imponerende karriere.
Han nåede at komponere flere end 100 melodier og har hele syv gange været nomineret til en Grammy.
I 2007 vandt han en af de eftertragtede statuetter.
Stod på scenen i januar
Gennem årene arbejde Jim Beard sammen med en lang række helt store navne som blandt andet Wayne Shorter, Pat Metheny og John McLaughlin.
Og så sent som den 20. januar stod han på scenen sammen med de øvrige Steely Dan medlemmer ved en koncert i Phonix, Arizona, i forbindelse med bandet Eagles igangværende afskedsturné.
Det fremgår ikke, hvilken sygdom det var, Jim Beard pludseligt blev ramt af.
Han blev blot 63 år gammel.