Stjerne hylder død lille dreng

Jason Momoa dedikerer sin film 'Aquaman 2' til superfan, som er død af aggressiv kræft i hjernen

Jason Momoa begræder, at otteårig fan er død.
Jason Momoa begræder, at otteårig fan er død.
Udgivet Opdateret

"Du vil leve videre i mit hjerte," skriver stjerneskuespilleren Jason Momoa på Instagram efter nyheden om, at en otteårig superfan har mistet livet til hjernecancer. 

Momoa begræder tabet af drengen. 

"Jeg har lige fået den hjerteskærende nyhed. Alle mine alohas til denne smukke "Oana". Elsker dig, hvil i fred," skriver han blandt andet i opslaget.

Skuespilleren lover også at dedikere sin kommende film 'Aquaman 2', hvor han netop spiller titelrollen, til sin nu afdøde fan. 

Gik viralt med 'Aquaman'-video 

Otteårige Danny Sheehan var ramt af en sjælden og aggressiv form for kræft i hjernen. 

Men imens drengen levede, gik han viralt med en video. I videoen åbner han en pakke og bliver ellevild over, at den indeholder et stykke 'Aquaman'-legetøj. 

"Det er min favorit. Aquaman!" lyder det begejstret. 

Selveste Aquaman ringede

Ikke længe efter modtog Danny Sheehan så et opkald fra selveste Aquaman. 

"Hej Aquaman! Jeg er så spændt," siger den lille superfan. 

"Hej smukke dreng. Jeg er også spændt, for mine venner har fortalt om dig, og jeg fik lyst til at ringe til dig og høre, hvordan du har det," lyder det fra Jason Mamoa. 

Sheehan afslørede, at han hverken havde set eller reddet på en delfin. Så Momoa foreslog, at de en dag skulle ride på en delfin sammen. 

'Auquaman 2', som altså dedikeres til Danny Sheen, udkommer i 2022. 

Powered by Labrador CMS