Statsministeren og familien i sorg

Familien Rasmussen er i sorg. Hunden Bella er død. Den tabte kampen mod kræft.

Udgivet Opdateret

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i sorg sammen med resten af familien.

Familiens hund Bella ville på mandag være fyldt otte år. Hunden døde af kræft:

– Før jeg fik hund, ville jeg nok have sagt, at “det er bare en hund”, men i dag græder jeg og hele familien. Kommer til at savne hende enormt, skriver Lars Løkke Rasmussen i et opslag på Facebook.

Flere hunde

Bella var af racen Nova Scotia Tolling Retriever, skriver bt.dk.

Familien Rasmussen fik hunden i 2009, da den var ni uger gammel.

Et halvt år efter fik familien endnu en hund, som bærer navnet Beauty og er af samme race.



Powered by Labrador CMS