Sorgen over Hugo er stadig stor

Tre måneder senere er familien stadig i sorg

Udgivet Opdateret

Torsdag var det tre måneder siden den danske sanger Hugo Helmig døde i sit hjem, mens hans far, Thomas Helmig, var til stede. 

Nu fortæller hans søster Ida Marie Helmig om familiens store tab, og den sorg de stadig gennemgår. 

En underlig størrelse

- Livet er blevet en underlig størrelse, efter du har forladt os. Du har efterladt det største tomrum, som bare ikke kan udfyldes, skriver søsteren i et opslag på Instagram. 

Her deler hun også et billede af hende og Hugo Helmig. 

Græder stadig

- Vi mangler dig noget så forfærdeligt, hele tiden. Vi græder sammen, når vi taler om dig, og vi mindes dit dejlige sjove væsen, og så smiler vi, og griner vi, for det er der også plads til, fortsætter hun i opslaget. 

Hugo Helmig døde den 23. november, men hans død blev først bekræftet af familien, da han var begravet flere dage senere. 

Hugo Helmig døde i en alder af 24 år. Det er uvist for offentligheden, hvad årsagen til hans død var.
Hugo Helmig døde i en alder af 24 år. Det er uvist for offentligheden, hvad årsagen til hans død var.
Powered by Labrador CMS