Søn bekræfter: 'Kong Sune' er død

Blev 68 år gammel

Sune Bergman er her i aktion som træner for klubben Frisk Asker.
Sune Bergman er her i aktion som træner for klubben Frisk Asker.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den svenske træner-legende Sune Bergman - der også har været træner i norsk ishockey - er død, 68 år gammel.

Det bekræfter Sune Bergmans søn, Nicklas Dyrén, over for den svenske avis Expressen.

Sune Bergmand fik mange store sejre som træner - en af dem var, da han hentede det første mesterskab hjem til den svenske ishockeyklub HV71 i sæsonen 1994/95.

Det bedrift sikrede ham tilnavnet 'Kong Sune'.

Mystik om sygdom

Sune Bergman blev syg for to år siden.

Hvilken form for sygdom han blev ramt af, er fortsat uvist.

Da den norske avis Halden Arbeiderblad skrev, at Sune Bergman var blevet ramt af en hjerneblødning, benægtede han på det kraftigste.

Men en mere konkret forklaring på sin sygdom kom han ikke med.

Måtte melde fra

Han skulle ellers være tiltrådt i et trænerjob i den norske klub Comet - men grundet sygdom måtte han alligevel melde fra.

- Han blev syg for to år siden, og det fik ham til at stoppe som træner. Han blev lidt bedre og tog imod et nyt job i Norge, men han havde et tilbageslag sidste år. Han fortalte mig, at det værste var, at ringe til klubben og sige, at han ikke kunne arbejde i Comet. Det opsummerer ham meget godt. Hockey betød så meget for ham. Det var rart, at han kom til at arbejde så længe, ​​siger sønnen Nicklas Dyrén til Expressen.

Powered by Labrador CMS