Afslører om Christian og Josephine i dag

Kronprins Christian og prinsesse Josephine har endnu ikke vist sig

Offentliggjort

Kong Frederik og dronning Mary, ledsaget af prinsesse Isabella og prins Vincent, blev mandag budt officielt velkommen på torvet i Gråsten i forbindelse med deres sommerophold på Gråsten Slot. 

I den forbindelse forsikrede kongen, at også kronprins Christian og prinsesse Josephine vil dukke op.

- De er på vej, sagde han. 

Endnu ikke spottet

Ingen af dem er dog endnu blevet spottet i det sønderjyske, men det kan der meget vel blive lavet om på i dag.

Hvis de altså er ankommet.

For i forbindelse med Den Kongelige Livgardes vagtskifte i slotsgården klokken 12, forventes kongeparret, og hvem der ellers befinder sig på slottet sammen med dem, nemlig at komme ud og hilse på de forventeligt rigtig mange lokale, der er mødt op. 

Kongeparret, kong Frederik og dronning Mary samt prinsesse Isabella og prins Vincent ses her ved ankomsten til Gråsten mandag eftermiddag.

Koncert i slotsgården

Vagtskiftet finder som nævnt sted klokken 12, og vil denne fredag være ekstra festligt. 

Den Kongelige Livgardes Tambourkorps giver nemlig en lille koncert i slotsgården.  

Powered by Labrador CMS