Smider kludene i fitness-reklame

Christopher Meloni overlader ikke meget til fantasien i ny Peloton-video

Udgivet Opdateret

Den amerikanske stjerneskuespiller Christopher Meloni, der ikke mindst er kendt for rollen som New York politimanden Elliot Stabler i NBC-drama-serierne Law & Order, er tilsyneladende ikke specielt blufærdig.

 I hvert fald optræder han nøjagtig som vor herre har skabt ham i en ny reklamevideo for fitness-app'en  Peloton, som virksomheden har delt i et opslag på Twitter.

- Vi elsker alle vores medlemmer ... også dem, der holder interessante ferier #NationalNudeDay, står der i tekstfeltet.

I videoen ser man Christopher Meloni træne til app'en, alt imens han, kun dækket af lidt sløring vitale steder, på humoristisk vis giver udtryk for undren.

Også til løbetræning

- Der er tilsyneladende nogen, der synes, den måde jeg træner på, er underlig. Helt ærligt så forstår jeg det ikke. Jeg synes overhovedet ikke, der noget mærkeligt i at bruge Peloton-app'en, siger han.

Stjernen nævner også, at han benytter app'en til flere forskellige motionsformer.

- Jeg bruger endda app'en til løbetræning, siger han muntert - uden dog at nævne, hvad det indebærer.

Christopher Meloni ses her sammen med Mariska Hargitay, som han spiller sammen med i Low and Order.
Christopher Meloni ses her sammen med Mariska Hargitay, som han spiller sammen med i Low and Order.
Powered by Labrador CMS